Polypodium glycyrrhiza
'Grandiceps'
har en voldsomt delt top og mindre
delinger på småbladene, som også kan være noget
reducerede eller delvist manglende. "Hovederne" tynger bladet en del, så
de op til 30 cm. lange blade bøjer sig mod jorden. De fine delingers
bladspidser er lyse i bladets top. Denne sort er fuldstændig
steril og tilmed vanskelig i kultur. Den kræver en jord tilsat delvis
formuldet bladkompost og jævn fugtighed. Antagelig er den mindre
hårdfør end arten, idet den efter vinteren 2010-11. slet ikke
kom frem men først viste sig igen i 2012. |
Polypodium glycyrrhiza
'Longicaudatum'
er en form med uregelmæssige
blade, som har den øverste del trukket ud i en lang, smal noget
bølget spids. Den kan blive op til 38 cm. høj og smager lidt
mindre af lakrids.
Ligesom andre engelsødarter
er den vintergrøn, og den er hårdfør i Danmark, for
den tåler ned til 23 graders frost.
Polypodium glycyrrhiza
'Longicaudatum' er ikke så kræven- de som grandicepsformen,
men trives godt i en neutral til sur jord gerne med tilsætning af
bladkompost, og den kan vokse forholdsvis tørt, men opnår
så ikke sin fulde størrelse. |
|
|
Polypodium glycyrrhiza
'Malahatense',
som er en fuldstændig steril
form, er findet i Malahat i Britisk Colombia i Canada. Imidlertid findes
der tillige en variant med næsten samme udseende, der dog har lidt
mere grov tekstur. Den har ikke noget særskilt navn men kendes på,
at der er sporer på nogle af bladene.
Polypodium glycyrrhiza
'Malahatense', har to gange delte blade med en ret lys grøn farve,
og ofte med endnu lysere bladspidser i det mindste først på
sommeren.
Den er ikke så nem
i kultur som cambricum formerne, som den godt kan minde om. Tilvæksten
er noget langsom, og den er lidt mere sart om vinteren, selvom den tåler
ned til under 20 graders frost. Det er vores våde vintre med skift
imellem frost og tø, der er problemet. |
Polypodium scouleri
er fra det vestlige Nordamerika,
hvor den vokser i områder nær kysten fra Britisk Columbia i
nord til Baja California i syd. Den er ikke nær så hårdfør
som de europæiske polypodiumarter, men har dog klaret sig ét
sted her i haven endog uden særlig beskyttelse.
Polypodium scouleri er
let at kende fra de europæiske arter, for de mørkegrønne
en gang delte blade er blanke på begge sider, og småbladene
er næsten lige lange og har stumpe nærmest runde bladspidser
i det mindste på småbladene.
Højde 50-60 cm. |
| - |
| Polypodium glycyrrhiza 'Malahatense'
august 2012. |
|
|